En analyse af fordele og ulemper mellem analoge og digitale multimetre
Et pointer-multimeter er et middelværdiinstrument med intuitiv og visuel aflæsningsindikation. (Generelt er aflæsningsværdien tæt forbundet med markørens svingvinkle, så den er meget intuitiv).
Et digitalt multimeter er et instrument i øjeblikkelig stil. Den bruger prøvetagning hvert 0,3 sekund til at vise måleresultater, og nogle gange er resultaterne af hver prøvetagning kun meget ens og ikke helt ens, hvilket ikke er så praktisk til at læse resultater som pointerbaserede metoder.
Et pointer-multimeter har generelt ikke en forstærker indeni, så den interne modstand er relativt lille. For eksempel har MF-10-typen en jævnspændingsfølsomhed på 100 kiloohm pr. volt. DC-spændingsfølsomheden for MF-500-modellen er 20 kiloohm pr. volt.
På grund af den interne brug af operationsforstærkerkredsløb kan den interne modstand af digitale multimetre gøres meget stor, ofte ved 1M ohm eller større. (dvs. højere følsomhed kan opnås). Dette gør påvirkningen af det testede kredsløb mindre og målenøjagtigheden højere.
Pointer-multimetre har lav intern modstand og bruger ofte diskrete komponenter til at danne shunt- og spændingsdelerkredsløb. Frekvensegenskaberne er altså ujævne (i forhold til digitale), mens frekvensegenskaberne for et pointer-multimeter er relativt bedre.
Pointer-multimeteret har en simpel intern struktur, så det har lavere omkostninger, færre funktioner, enkel vedligeholdelse og stærke overstrøms- og overspændingskapaciteter. Det digitale multimeter vedtager forskellige oscillations-, forstærknings-, frekvensdelingsbeskyttelseskredsløb indeni, så det har flere funktioner. For eksempel kan den måle temperatur, frekvens (i et lavere område), kapacitans, induktans og bruges som signalgenerator osv.
Digitale multimetre har dårlig overbelastningskapacitet på grund af brugen af flere integrerede kredsløb i deres interne struktur (selvom nogle nu har automatisk skift, automatisk beskyttelse osv., men er mere komplekse at bruge), og er generelt ikke nemme at reparere efter skader. Udgangsspændingen på et digitalt multimeter er relativt lav (normalt ikke over 1 volt). Det er ubelejligt at teste nogle komponenter med specielle spændingsegenskaber, såsom tyristorer og lys-dioder.
Udgangsspændingen på pointer-multimeteret er relativt høj (inklusive 10,5 volt, 12 volt osv.). Strømmen er også stor (såsom MF-500 * 1 Euro rækkevidde med et maksimum på ca. 100mA), hvilket gør det nemt at teste tyristorer, lysemitterende dioder osv.
