Hvordan man vælger og anvender støjmålere korrekt
For at sammenligne måleresultaterne af støjmålere produceret i forskellige lande rundt om i verden, har International Electrotechnical Commission (IEC) formuleret relevante standarder for støjmålere og anbefalet dem til brug i forskellige lande. I maj 1979 blev IEC 651 "Noise Meters"-standarden bestået i Stockholm, og den nationale standard for støjmålere i Kina er GB3785-83 "Electrical and Sound Performance and Testing Methods for Noise Meters". I 1984 bestod IEC den internationale standard IEC804 "Integrated Average Noise Meter", og i 1997 udstedte Kina GB/T17181-1997 "Integrated Average Noise Meter". De er i overensstemmelse med hovedkravene i IEC-standarder. I 2002 udsendte Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC) en ny international standard, IEC61672-2002 "Noise Meters". Denne standard erstatter den originale IEC651-1979 "Noise Meter" og IEC804-1983 "Integral Average Noise Meter". Kina har formuleret JJG188-2002 "Noise Meter"-verifikationsforordningen baseret på denne standard. Ifølge den nye standard kan støjmålere opdeles i generelle støjmålere, integrerede støjmålere, spektrale støjmålere osv. Efter nøjagtighed kan de opdeles i niveau 1 og niveau 2. De forskellige præstationsindikatorer for de to niveauer af støjmålere har samme centrale værdi, kun med forskellige tilladte fejl, og efterhånden som niveautallet stiger, lempes de tilladte fejl. Alt efter volumen kan den også opdeles i stationære, bærbare og lommestøjmålere. Ifølge dens indikationsmetode kan den opdeles i analog indikation og digital indikationsstøjmåler.
Faktorer, der påvirker valget af støjmålere
Støjmålere bruges hovedsageligt til at måle støj, og klassificeringen af støjmåling omfatter hovedsageligt følgende typer:
1. Fra måleobjektet kan det opdeles i funktionsmåling af omgivelsesstøj (lydfelt) og måling af lydkildeegenskaber.
2. Fra lydkildens eller lydfeltets tidskarakteristika kan det opdeles i steady-state støjmåling og ikke-stationær støjmåling. Ikke-stabil støj kan også opdeles i periodisk variationsstøj, uregelmæssig variationsstøj og pulsstøj.
3. Ud fra lydkildens eller feltets frekvenskarakteristika kan den opdeles i bredbåndsstøj, smalbåndsstøj og støj, der indeholder fremtrædende rene tonekomponenter.
4. Fra perspektivet af krav til målenøjagtighed kan det opdeles i præcisionsmåling, teknisk måling og støjundersøgelse.
