Forskrifter, der skal overholdes ved brug af en belægningstykkelsesmåler
a Egenskaber af uædle metal
For den magnetiske metode skal de magnetiske egenskaber og overfladeruheden af basismetallet i standardemnet svare til dem for prøveemnets basismetall. For hvirvelstrømsmetoden skal de elektriske egenskaber af basismetallet på standardpladen svare til dem for prøveemnets basismetall.
b uædle metaltykkelse
Kontroller, om basismetallets tykkelse overstiger den kritiske tykkelse, hvis ikke, brug en af metoderne i 3.3 til at kalibrere.
c kanteffekt
Målinger bør ikke foretages tæt på pludselige ændringer i prøveemnet, såsom kanter, huller og indvendige hjørner.
d Krumning
Målinger må ikke foretages på prøveemnernes buede overflader.
e Antal aflæsninger
Ofte skal der foretages flere aflæsninger inden for hvert måleområde, da hver aflæsning fra instrumentet ikke er identisk. Lokale variationer i dæktykkelse kræver også flere målinger i et givet område, især når overfladen er ru.
f overfladerenhed
Inden måling skal eventuelle vedhæftede stoffer på overfladen fjernes, såsom støv, fedt og korrosionsprodukter mv., men fjern ikke dækkende stoffer
Forskellen mellem F, N og FN i belægningstykkelsesmåleren:
F står for ferromagnetisk substrat. F-type belægningstykkelsesmåler anvender princippet om elektromagnetisk induktion til måling af ikke-ferromagnetiske belægninger og belægninger på ferromagnetiske metalsubstrater såsom stål og jern, såsom: maling, pulver, plast, gummi, syntetiske materialer, fosfateringslag, krom, zink, bly, aluminium, tin, cadmium, porcelæn, emalje, oxidlag mv.
N står for Non-ferrous non-ferro substrat, og N-type belægningstykkelsesmåler vedtager princippet om hvirvelstrøm; at måle emalje, gummi, maling, plastik osv. på kobber, aluminium, zink, tin og andre underlag med hvirvelstrømssensorer.
FN-type belægningstykkelsesmåler vedtager både princippet om elektromagnetisk induktion og princippet om hvirvelstrøm. Det er en to-i-en belægningstykkelsesmåler af F-type og N-type.
